Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart august 2021

April 2021

Kære nye forældre

 

Jeg jeres barn er blevet visiteret til Centerafdelingen ved Lumby og Søhus med start d. 1/8.

 

Som centerafdeling modtager vi elever hen over hele året og på forskellige tidspunkter i elevernes skoleforløb. Det betyder, at der kan være meget stor forskel på, hvor mange elever vi har på de forskellige klassetrin, lige som der kan være forskel på elevernes modenhed og faglige niveau

Det kan derfor i nogle tilfælde være både nødvendigt og hensigtsmæssigt at bryde klasser op eller danne nye klasser i forbindelse med et nyt skoleår for at opnå en god klassestørrelse og samtidig den mest harmoniske sammensætning både socialt og fagligt.

I løbet af april og maj måned arbejder vi med klassesammensætning for det kommende skoleår.

Når lærere og pædagoger er fordelt på klasserne i slutningen i maj, vil I som forældre blive inviteret til et møde med kommende kontaktpersoner fra klassen og mig. Her vil vi fortælle om skolen og samtidig invitere jer til at fortælle om jeres barn. Vi vil her også spørge til, hvem vi kan kontakte på afgivende skole ift. overlevering.

Modtagelse af nye elever

 

Vi danner klasser ud fra følgende principper:

 

  •  Elevernes alder og klassetrin
  •  Elevernes faglige niveau
  •  Elevernes personlige og social udvikling.

 

Vi holder desuden hvert år i juni en Introdag for ny elever, hvor nuværende og kommende elever mødes i de nye klasser i ca. 1½ time. Mens dette foregår, er der en uformel sammenkomst for jer, der er nye forældre.

I år afholdes introdagen onsdag d. 9. juni kl. 10.20- ca. 12.00 Nærmere invitation følger.

Vi holder øje med Coronarestriktionerne, da vi rigtigt gerne vil mødes med jer fysisk, både til mødet om jeres barn og til introdagen.

 

Hvordan kommer mit barn i skole

Jeres barn vil automatisk have ret til en bevilling til skolekørsel (taxa til og fra skole), hvis I bor uden for skoledistriktet. Hvis er bosiddende i Odense, kan I allerede nu søge om kørsel via Mobil i Odense. Det kan være en fordel at gøre dette i god tid, selvom I evt. ønsker at køre jeres barn i starten, i så fald vil kørslen blot stå på pause. Flere af vores ældre elever tager bybussen eller cykler selv til og fra skole. Hvis dette er aktuelt, vil der være mulighed for udlån af el-cykel.

Er I bosiddende i en anden kommune, skal I kontakte jeres lokale skoleafdeling eller jeres sagsbehandler, som vil guide jer videre.

 

Start på det nye skoleår

Første skoledag er i kommende skoleår er onsdag d.11 august, lige som på resten af Odenses skoler. Forældre der ønsker at melde deres barn ind i vores fritidstilbud, kan benytte dette fra mandag d. 1. august. Fritidstilbuddet afvikles dog på tværs af klasserne, og en del af de nye elever trives derfor bedst med at starte, når skolen starter og langsom udbygge deres kontaktflade fra egen klasse.

Nogle elever starter med at følge det fulde skoleskema, mens andre har behov for en gradvis optrapning i timer. Dette taler vi om, når vi mødes med jer inden sommerferien.

Har I eller jeres barn behov for flere besøg på skolen end introdagen, planlægger vi også gerne dette. Det kan f.eks. være et besøg i de nye lokaler eller hilse på kontaktperson i ugen inden skolestart.

 

I er meget velkommen til at kontakte mig, hvis der er spørgsmål, som I ønsker at afklare før vi mødes.

Kontakt mig på tlf. 23 31 05 23 eller på mail: mml@odense.dk

 

I kan også læse mere om Centerafdelingen på https://lumbyskole.aula.dk/generelt-om-centerafdelingen

 

 

De bedste hilsener

 

Michala Mandrup

Afdelingsleder