Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdigrundlag og samværsregler

logo til tekst

 

Lumby Skole

Kerneopgave

Vi er fælles om læring, så alle elever bliver så dygtige, de kan - uanset baggrund.

Fællesskab

På Lumby Skole vægter vi et trygt, nærværende, udviklende og stærkt fællesskab, hvor eleverne oplever, at de har værdi som dem, de er. Skolens trygge rammer skaber mulighed for at være og at lære.

Eleverne lærer at begå sig i forskellige børnefællesskaber på tværs af alder, køn og interesser. De lærer værdien af at være positive bidragsydere til fællesskaberne, hvor der er plads til forskellighed. De drager omsorg og tager ansvar for hinanden, for sig selv og for skolen. Dette er med til at danne dem som aktive demokratiske borgere, der er klar på at skabe fremtidens samfund.

Samarbejde

Som medarbejdere arbejder vi i professionelle læringsfællesskaber. Vi vægter at have et anerkendende, ligeværdigt og positivt samarbejde med elever, forældre og samarbejdspartnere. Det er gennem samtale, at vi opnår den største forståelse for hinanden - og det giver de bedste betingelser for at skabe læring og trivsel for alle elever.

Læring

Vores fornemste opgave er at skabe læring for alle vores elever. Vi forstår læring som både faglig, personlig og social læring. Som professionelle er vores kerneopgave derfor at sætte rammerne for, at alle vores elever bliver så dygtige, som de kan. Det gør vi ved at vække deres nysgerrighed, skabe rum for fordybelse og bevare deres lyst til at lære. Vi planlægger en spændende og varieret undervisning, der trækker skolen ud i omverdenen og omverdenen ind i skolen.

Vi følger med i den nyeste tænkning inden for didaktik og pædagogik, og vi tager det til os, som kan være med til at skabe en moderne folkeskole, hvor der er plads til fordybelse, nysgerrighed og lyst til at lære.

Skolen og omverdenen

Vores velholdte skole er omgivet af skønne, grønne omgivelser med masser af plads og direkte adgang til naturen. Ikke langt fra os ligger Odense Centrum med mange spændende kulturelle tilbud, som vi er gode til at benytte os af. Vi trækker undervisningen ud i naturen og ind i kulturen for at skabe en varieret undervisning, hvor vi lærer på andre måder end i klasselokalet. Det er med til at pirre elevernes nysgerrighed, åbne omverdenen og give dem lyst til at lære mere.

Traditioner

Alt dette går hånd i hånd med traditionerne, som er med til at skabe et trygt fundament. Som noget helt særligt er mange af vores traditioner med til at åbne skolen for hele lokalsamfundet og ikke blot for skolens elever og deres familier. Skolen er dermed et naturligt samlingssted for hele Lumby.

 

Sammen lægger vi byggestenene til det enkelte barns karakterdannelse: Medmenneskelighed, mod, robusthed, vedholdenhed og nysgerrighed.

Dokumenter

Antimobbestrategi

Shape Created with Sketch.