Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolepsykologens opgaver

Skolepsykolog

Jeg  er ansat som skolepsykolog hos Sundhed og Forebyggelse i Odense Kommune. Jeg er tilknyttet Søhusskolen, Lumby Skole, Stige Skole og Stige Friskole. Jeg er derved ikke ansat af skolerne, men af Odense Kommune.

Min hovedopgave er rådgivning og vejledning i forhold til udfordringer i skolen, hvorfor kontakten til mig ofte går via lærerne eller skoleledelsen, dog er forældre også velkomne til selv at henvende sig.

Hvis skolen sammen med mig vurderer, at der er brug for en mere dybdegående vejledning og udredning indstilles et barn eller ung til mig.

Når der efterfølgende er oprettet en sag indkaldes forældre og alle relevante parter, typisk gennem skolen, til et opstartsmøde, hvor vi taler om de ressourcer og udfordringer der måtte være samt i samarbejde beslutter, hvad der videre skal ske.

Forældre har som nævnt også mulighed for at kontakte mig direkte for rådgivning og vejledning hvor der ikke oprettes en sag. Hvis man som forældre ikke mener, at der er udfordringer i skolen, vil jeg sandsynligvis henvise til den lokale familiebehandler, hvis barnet er mellem 0 og 12 år, Psykologteamet som tager samtaler med unge i alderen 13-30 år eller et af kommunens frivilligtilbud, fx Head Space. Hvis forældrene mener, at der er udfordringer i skolen, er det dog mest hensigtsmæssigt at kontakte skolen for derigennem at holde møde med mig. Dette skyldes, at jeg som udgangspunkt arbejder med udfordringer, der vedrører og involverer skolen.

Som udgangspunkt afsluttes forløbet ikke før barnet/den unge er hjulpet godt på vej.

Er der tale om mulig behandling er det som udgangspunkt psykiatrien eller familiehusene, der varetager dette.