Centerafdelingen på Lumby skole er etableret som et helhedstilbud, hvor undervisning og fritid udgør en samlet enhed. Der er kun uddannet personale. Fritidstilbudene er opbygget i en genkendelig struktur, der understøtter den enkelte elev og fællesskabet. Vi tilstræber i fritidstilbudene at, eleverne medinddrages i valg af aktiviteter for at opleve tiden som sjov, spændende, hyggelig og tryg.
Fritidstilbudene er platformen for social udvikling i både kendte og ukendte rammer med støtte fra fast personale. Fritidstilbudene tilbyder oplevelser og læring, som vore elever ofte ikke får i deres nærmiljø.
Morgenmodul
kl. 7.00-8.00
• Rolig start på dagen i trygge omgivelser
• Morgenmad
• Tid til hygge, leg og højtlæsning
Eftermiddagsmodul
kl. 14.00/15.00-16.00
• Leg og samvær med kammerater i struktureret sammenhæng
• Mulighed for inklusion med almenskolens SFO
• Opbygge kammeratskaber og relationer på tværs af klasserne
• Lektiecafé
• Værkstedstilbud (sport, musik, madlavning, sløjd mm.)
Aftenklub
kl. 15.00-19.00/21.00 på samlet 12 torsdage og fredage fordelt over året.
• Fra 7.-10. klasse
• Klubtilbud særligt tilrettelagt for vores elevgruppe
• Udvikling af sociale kompetencer og sociale spilleregler
• Mulighed for at fastholde og udvikle venskaber
• Mange forskellige aktiviteter både på skolen og i byen, f.eks. gokart, biograftur, internet café, restaurant, fællesspisning
• Stor elevindflydelse på aktivitets-valg
• Udvikling af ungdomsliv i trygge rammer
• Mulighed for samvær med andre unge i specialklubber
• 2 arrangementer om året med besøg fra tidligere elever
Skoleferier
åbent fra kl. 7.00-16.00
• Fritidsaktiviteterne er tilpasset de elever tilmeldes i ferieperioderne, f.eks. ture ud af huset, kulturelle oplevelser, naturoplevelser, aktiviteter og leg på skolen
• Temauger som f.eks. cirkus, idræt, Lego, friluftsliv
• Ferieperioden er opbygget med samme struktur som eleverne kender fra hverdagen
• Aktivitetsplanen hjemsendes sammen med tilmelding