Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

IT-strategi

Skolebestyrelsen og ledelsen på Lumby Skole anbefaler, at alle elever i Centerafdelingen fra

8. klasse og ældre medbringer deres egen pc eller tablet i skole hver dag.

 

Allerede i 2010 vedtog Børn- og Ungeudvalget en strategi på IT området, som indebærer, at skolerne inden for en overskuelig fremtid ikke længere skal udlevere pc eller tablet til alle. Man besluttede sig for en strategi, som man også kalder ”Bring Your Own Divice” - medbring din egen pc eller IPad.

Bortset fra de ældste klassetrin, har vi lokalt på skolerne ikke forholdt os særlig aktive til denne politik. For et par år siden nedsatte bestyrelserne på skolerne i skolefællesskabet en tværgående arbejdsgruppe med deltagelse af forældre, lærere og ledere. Gruppen fik til opgave at udarbejde et forslag vedrørende fælles lokal strategi for IT i undervisningen. Arbejdsgruppens forslag om en lokal IT-strategi er nu vedtaget i de tre skolebestyrelser. Strategien ser således ud:

 


Lokal digitaliseringsstrategi for Lumby Skole
 

Formålet med den lokale digitaliseringsstrategi er

  • At øge brugen af IT og digitale læremidler med henblik på at hæve kvaliteten af undervisningen og kvaliteten af læringen for den enkelte elev
  • At IT og digitale læremidler skal forbedre arbejdet med differentierede læringsformer
  • At en øget anvendelse af IT kan forbedre skolernes muligheder for inklusion af elever med særlige behov

 

Med henvisning til Odense Kommunes digitaliseringsstrategi anbefaler skolebestyrelsen ved Lumby Skolen derfor forældrene, at man udstyrer sit barn med en pc til brug i skolens undervisning.

Skolebestyrelsen indstiller til skolens ledelse:

  • At skolens ledelse i samarbejde med skolebestyrelsen udarbejder en tidsplan for, på hvilket klassetrin, man anbefaler, at eleverne har en pc med i skole
  • At der indkøbes det antal tablets og pc, som det skønnes nødvendigt for at dække det behov, der fremkommer ved, at ikke alle forældre har mulighed for, eller ønsker at sende en pc med deres barn i skole
  • At skolen tilvejebringer skabe, således alle elever sikres en sikker opbevaring af deres IT-udstyr
  • At man i forbindelse med kompetenceudviklingsprogrammerne frem mod 2020 er særlig opmærksom på de pædagogiske medarbejderes kompetenceudvikling inden for IT-området. Bestyrelserne ønsker at følge udviklingen vedrørende kompetenceudvikling ved en orientering om status en gang om året
  • At man på skolen overgår til at anvende digitale læremidler i det omfang man skønner det fremmende for elevernes læring
  • At man på skolen udvikler en klar IT-strategi i forhold til elever med særlige faglige og/eller sociale udfordringer. Der bør således være ens retningslinjer i forbindelse med udlevering af IT-rygsække til elever med læsevanskeligheder

Janne Vestergaard

Formand for skolebestyrelsen, Lumby Skole

Elever, som af den ene eller anden grund ikke kan medbringe en pc eller tablet, vil få en udleveret på skolen.

Maskinen, som vi udleverer, vil være en brugt pc, som vi har lavet om til en Chromebook.

 

Anbefaling

Hvis jeres barn/børn ikke i forvejen har en pc eller tablet anbefaler vi, at I køber en såkaldt Chromebook – de er forholdsvis billige og lever fint op til de krav vi stiller på skolerne.

En ny Chromebook koster i dag omkring 2000 kr.

En Chromebook er en computer, som ikke selv indeholder programmer. Den kan kun arbejde online med programmer som ligger ”i skyen”. Den kræver derfor også meget lidt vedligehold og opdatering på programsiden.

ChromeBooks til Skolebrug:

Dell, Lenovo og Asus får gode anmeldelser fra forbrugerne, og alle er et glimrende valg. Dog skal man tage højde for batterilevetiden som er vigtig, hvis eleven skal bruge maskinen hele dagen.

En Chromebook er ikke den bedste til spil og tunge grafikopgaver, da de ofte kræver mere lagringsplads på harddiske.

Elever i Ungeskolen:

Hvis man er elev i Ungeskolen på Søhus og skal anskaffe sig en ny pc, bør man være opmærksom på, at ungdomsuddannelserne, (erhvervsskolerne og gymnasierne) alle anbefaler/forventer, at deres nye elever har en Windows baseret maskine.

 

Fra gammel til ny:

Hvis du ligger inde med en gammel bærbar pc som er blevet langsom og ubrugelig, er der måske en mulighed for at installerer Chrome OS.

Det sker via skolefællesskabets IT medarbejder Rikke Vett.

Hun kan let og hurtigt finde ud af om den aflagte PC kan få et nyt liv og køre Chrome OS.

 

Indlevering på:

 

Søhusskolen:

mandag og fredag

kl. 07.30 – 08.20

Lumby skole:

tirsdag og torsdag

kl. 07.30 – 08.20

Stige skole:

onsdag

kl. 07.30 – 08.20


Hvorfor har vi truffet denne beslutning:

 

  • Undervisningen kan først fuldt ud baseres på de nyeste principper og undervisningsmidler den dag alle vores elever har adgang til en pc – både på skolen og derhjemme

 

  • Vi er sikre på, at elevernes læring inden for de enkelte fag vil blive højere, når klasserne bliver digitaliserede

 

  • Vi er også meget overbeviste om, at skolernes økonomi aldrig vil få en størrelse, som gør det muligt for os at udlevere en pc til alle vores elever

 

  • Vores budget til undervisningsmidler vil kunne række længere, når vi ikke længere skal satse både på almindelige læremidler (bøger) og på digitale læremidler – desuden vil udgifterne til kopiering blive noget mindre end de er i dag

 

  • Skolernes bredbånd har nu en kapacitet, som gør det muligt at alle eleverne går på internettet på samme tid